Hvad er 3D-print?

3D-print er fremstilling af emner i forskellige materialer direkte fra en 3D-fil. Metoden giver dig en prototype eller et prøveemne i hånden inden for kort tid og er dermed optimal til test af designidéer eller funktionalitet undervejs i dit udviklingsforløb. Metoden kaldes også Additive Manufacturing (AM), Rapid Prototyping (RPT). I Rapid Manufacturing bruges 3D print-teknologien til, at fremstille emner til slutbrugeren og emnet fremstilles således direkte fra CAD parten uden værktøjsomkostninger. Rapid manufacturing er ideelt til små batches, serier og komplicerede emner.

3D-printede prototyper kan med fordel anvendes som et led i produktudviklingen for at opnå et mere effektivt forløb, reducerer fremstillingsomkostningerne og udviklingstiden. Anvendelsen af prototyper er desuden med til at sikre bedre slut produkter og mindsker behovet for prototype værktøjer og værktøjs ændringer.

The Miniacs er førende på markedet for 3D print og råder over en større, højteknologisk og konstant udvidende maskinpark. Vi tilbyder hele paletten af prototyper lige fra små detaljerede emner til store præsentationsmodeller. The Miniacs leverer både enkelte prototyper samt større produktionsserier.

The Miniacs tilbyder:

  • Prototyper i flere plasttyper
  • Flerkomponent modeller
  • 1:1 eller skalamodeller
  • Finish, coating og maling af modeller
  • Skuemodeller eller funktionsmodeller til test